Download og print dine bankoplader

Drømmer du om at spille banko derhjemme med familien eller vennerne, eller skal I have lidt fredagshygge på kontoret med en omgang banko? Er du på udkig efter bankoplader, du kan bruge privat? Du er kommet til det helt rette sted. Her hos Onlinebingo.dk kan du nemlig finde bankoplader, du kan downloade og printe helt gratis, så du snart kan fyre op for en omgang banko med familien, vennerne eller kollegerne.

Sådan printer du dine gratis bankoplader

Har du planlagt et bankoarrangement på kontoret, eller skal I holde bankoaften med vennerne eller til familiefesten? Så har vi hjulpet dig godt på vej med bankopladerne – numrene, hyggen og præmierne må du selvfølgelig selv stå for.

Du skal selvfølgelig også lige sørge for, at du har papir og farvepatroner i din printer, men så er du også klar til at printe bankoplader selv.

Du kan downloade dine bankoplader lige her – vi har nemlig gjort det nemt for dig. Du vælger det antal plader, du ønsker.

Bankopladerne henter du ned som en PDF-fil, som du kan åbne på din computer og udskrive.

Vil du gerne lave din egen bankoplade? Så har vi lavet blanke plader her, hvor du selv kan udfylde numrene. Du finder de blanke bankoplader lige her:

Så er du næsten klar til en hyggelig omgang banko i selskab med Gamle Ole og banden. Der er nemlig lige et par ting mere, du skal huske at have klar, men her hjælper vi dig selvfølgelig også godt på vej med en lille huskeliste herunder.

Alt du skal bruge til den bedste bankoaften

Bankoplader er selvfølgelig en vigtig del af banko, men der er også nogle andre ting, du skal sørge for at have klar til jeres bankoaften – ellers er der nok lidt langt til en fuld plade.

Først og fremmest skal du have en pose – eller hvis det skal være lidt mere avanceret, en tromle – med 90 numre i. For at gøre det nemmere for dig selv, skal du også bruge en oversigtsplade, du kan lægge numrene på, så du selv kan holde styr på, hvilke numre, der er udråbt.

Det er også en fordel hvis du har nogle brikker eller en dupper, så dine bankoglade gæster kan markere tallene på deres plader. I kan selvfølgelig også markere tallene med et kryds eller en cirkel med en kuglepen. Dog skal I være ops på, at med en dupper eller kuglepen, kan I ikke genbruge bankopladerne – så skal I printe plader hver gang. Så hvis I ved, at der skal gang i en ugentlig eller månedlig bankoaften, kan I overveje at købe de klassiske gule bankobrikker, som kan bruges igen og igen.

Så har I også godt styr på de essentielle ting for at kunne spille banko – næsten. For hvad så når I får pladen fuld? Ingen banko uden præmier. Der skal selvfølgelig nogle lækre bankopræmier til. Her må du og dine bankomakkere lige på banen og finde nogle gode gevinster. I de klassiske bankohaller kan præmierne bestå af alt fra chokolade, vin og bøffer til gavekort og rejser. Så der må I beslutte, hvad præmierne skal bestå af. En lækker chokolade, gode kaffebønner eller fribilletter til biografen kan man jo aldrig gå galt i byen med.

En bankoeftermiddag eller -aften kan selvfølgelig blive en længere affære, når der skal råbes 90 numre op. Så en god bankovært sørger selvfølgelig også for at diske op med lidt snacks og noget til den tørre gane. For uden mad og drikke duer helten – og bankospillerne – ikke. Så uanset om I er til øl, vin og chips eller til kaffe og kage, skal I selvfølgelig have styr på det.

Men så er I også klar til en hyggelig omgang banko!

Og for at du lige kan holde ekstra godt styr på det, så får du selvfølgelig lige huskelisten her:

Hvordan spiller jeg banko?

Har du aldrig spillet banko før? Bare rolig, det er heldigvis ikke så svært. Reglerne er meget simple, så du kan hurtigt få styr på dem.

Først skal alle deltagerne have udleveret deres bankoplader – det er forskelligt, hvor mange folk vil have, men generelt er 2-3 plader et rimeligt overskueligt antal. Har man flere, kan det være svært at følge med og holde styr på de udråbte numre.

Bankopladerne består af tre rækker med hver ni felter med tilfældige numre på. Enkelte felter kan være tomme, men dem skal I bare se bort fra.

Så skal du bare begynde med at trække numre ét ad gangen og råbe dem op.

Det gælder om at få fyldt en vandret række, derpå to rækker og til sidst pladen fuld. Den spiller, der først får alle sine numre på den første række fuld, har altså vundet den første gevinst. Herefter har spilleren med to rækker vundet, og til slut eventuelt en spiller med pladen fuld.

Er der to eller flere, der vinder på samme tid, kan I aftale om præmien skal deles, eller der skal trækkes lod. Det kan også være en fordel af have lidt sidegevinster, hvis I er mange om bankobordet. Det kan jo også have sin charme at vinde en pakke vaskemiddel eller et par uldne sokker.

Bingo og banko – hvad er forskellen?

Har du hørt om banko, har du sikkert også hørt om bingo. Men hvad er det nu lige med de to? Er bingo og banko det samme?

Både ja og nej.

Reelt set spilles bingo med 75 numre og en lidt anden type plade. Dog er bingo med 90 numre efterhånden vundet mere og mere ind, og selvom det derfor egentlig bør hedde banko, så er der efterhånden flere og flere, der kalder spillet med 90 numre for bingo. Så hvis du er på udkig efter bingoplader med 90 numre, kan du selvfølgelig også bruge pladerne her.

God fornøjelse og held og lykke med jeres bankospil!