Banko i Midtjylland

Vil du spille banko i Midtjylland, så er der et væld af muligheder. Vi har samlet en række bankohaller i det midtjyske, så du hurtigt kan danne dig et overblik og finde din nærmeste bankohal. Er du på udkig efter bankohaller specifikt i Århus og Østjylland, kan du finde dem her. Så er du klar til banko og hygge, når de forhåbentligt åbner op for bankohallerne inden længe.

Byens Bedste Banko, Viborg

Hos Byens Bedste Banko i Viborg kan du både spille svensk bingo og banko. Her er der fyret op for hyggen og masser af god stemning i bankohallen søndag til onsdag. Uanset om du er til bingo eller mest til den kære Gamle Ole, er du sikret en god og social oplevelse med masser af hygge og mulighed for præmier for samlet mere end 30.000 kr.

Hvor:

Tingvej 15a,1.tv

8800 Viborg

Hvornår:

Mandag og fredag: kl. 10.30 til 13.30 og igen kl. 18.30 til 21.30.

Tirsdag: kl. 18.30 til 21.30.

Onsdag: kl. 10.30 til 21.30.

Torsdag: Lukket.

Lørdag: Lukket.

Søndag: kl. 16.00 til 20.30.

Pris:

Fra 10 kr. pr. plade.

Hjemmeside:

Viborg Banko Center

De kan slet ikke få nok af bingo og banko i Viborg. I Viborg Banko Center kan du nemlig også slå dig løs i banko og svensk bingo. Med et medlemskort for 10 kr. får du nemlig mulighed for masser af hyggelige spil hver eneste dag. Og så er der oven i købet mulighed for gratis rundstykker, frokost eller aftensmad.

Hvor:

Vævervej 4

8800 Viborg

Hvornår:

Banko: Alle ugens dage er der banko fra kl. 18.40.

Svensk Bingo: Alle ugens dage fra kl. 10.00 til 15.30 (tirsdag også kl. 18.30 til 21.30, og torsdag kl. 10.00 til 21.30).

Pris:

Du skal være medlem for at spille – et medlemskort koster 10 kr.

Hjemmeside:

Herning Banko Center

Herning Banko Center må siges at være lidt af nogle eksperter på området, da de har eksisteret siden 1978. Her er der godt gang i den med både bingo og banko næsten hver dag i ugens løb. Så er du glad for bingo og banko skal du helt sikkert melde dig ind i Herning Banko Center for blot 20 kr. om året. Så er du sikret masser af gode spil – og så er der gratis kage og kaffe på kanden.

Hvor:

Smedegade 16

7400 Herning

Hvornår:

Mandag, onsdag og fredag: kl. 19.30 til 21.20.

Tirsdag, torsdag og søndag: kl. 19.00 til 21.30.

Lørdag lukket.

Pris:

Fra 5 kr. pr. plade. 20 kr. årligt for medlemskab.

Hjemmeside:

REBO Bingo, Herning

I REBO Herning kan du spille både banko og svensk bingo. Det kræver medlemskab af foreningen at være med, men så er der også gratis kaffe og te på kanden, samt mange hyggelige aktiviteter og spil. Her er mulighed for masser af spændende gevinster, som afhænger af deltagertallet. Du behøver ikke bekymre dig om adgang for svagt gående eller kørestolsbrugere, da de har elevator.

Hvor:

Absalonsvej 2, 1. sal

7400 Herning

Hvornår:

Mandag, onsdag og fredag er der banko kl. 11.00 og kl. 13.00.

Tirsdag kl. 18.30 til 21.30.

Torsdag er der banko kl. 11.00 til 14.45.

Pris:

Bankoplader fra 5 kr.

Hjemmeside:

REBO Bingo, Silkeborg

Som medlem af REBO Silkeborg kan du spille bank og svensk bingo. Oven i det er der altid gratis the og kaffe på kanden. Her er masser af hyggelige spil og aktiviteter med mulighed for spændende gevinster. REBO Silkeborg arbejder i samarbejde med REBO Herning, hvorfor de spiller link bingo og banko, hvor numrene udråbes via en computer og på den måde kan køre i både Herning og Silkeborg på samme tid. Det gør det muligt for flere spillere at være med, og dermed også større gevinster.

Hvor:

Glarmestervej 20b

8600 Silkeborg

Hvornår:

Åbningstider ligesom Herning-afdelingen da de spiller link spil:

Mandag, onsdag og fredag er der banko kl. 11.00 og kl. 13.00.

Tirsdag kl. 18.30 til 21.30.

Torsdag er der banko kl. 11.00 til 14.45.

Pris:

Bankoplader fra 5 kr.

Hjemmeside:

Nørrelands Bingocenter, Holstebro

Skal du spille bingo i Holstebro, så kan du gøre det fra formiddag til aften. I Nørrelands Bingocenter i Holstebro, er der nemlig bingo spil alle ugens dage, bortset fra lørdag, hvor du kan spille om formiddagen eller om aftenen. Her er både 50, 100 og 200 kroners spil, hvor du kan være heldig at vinde helt op til 2.000 kr. på pladen fuld. Ikke nok med det går overskuddet fra spillene til ungdomsarbejdet i Mejdal GIK Håndbold, Bokseklubben Sct. Jørgen og HFI. Du får derfor ikke bare en god oplevelse, men støtter også op om lokalsamfundet ved at spille bingo her i Holstebro.

Hvor:

Døesvej 17

7500 Holstebro

Hvornår:

Mandag, tirsdag, onsdag: kl. 10.30 til 15.00 og kl. 19.00 til 22.00.

Torsdag: kl. 10.30 til 22.00.

Fredag: kl. 10.30 til 15.00.

Søndag: kl. 19.00 til 22.00.

Pris:

Her koster bingoplader fra 5 kr. og opefter.

Hjemmeside:

Byens Bedste Banko, Holstebro

Er du fra Holstebro eller omegn, så er der mulighed for masser af bingo og banko. Hos Byens Bedste Banko kan du nemlig spille banko hele ugen. Her skal du blot løbe et medlemskort for 10 kr. om året, og så kan du bare droppe ind og spille masser af banko. Du har også mulighed for at bruge medlemskortet i København og Viborg, da Byens Bedste Banko ligeledes har afdelinger her. Byens Bedste Banko i Holstebro er en frivillig forening, der har eksisteret siden 2013. De yder økonomisk støtte til Børneafdelingen på Herning Sygehus, så du støtter altså også en god sag, hvis du spiller her.

Hvor:

Østergade 21

7500 Holstebro

Hvornår:

Mandag: kl. 10.30 til 21.45.

Tirsdag: kl. 18.30 til 21.45.

Onsdag: kl. 10.30 til 14.30.

Torsdag: kl. 18.30 til 21.45.

Fredag: kl. 10.30 til 15.00 (Sammen med København).

Lørdag: kl. 15.00 til 20.00.

Søndag: kl. 16.00 til 21.00.

Pris:

En pladepris fra 10 kr.

Hjemmeside:

Kvarterhuset, Kolding

Vil du spille banko i Kolding? Så kan du tage forbi Kvarterhuset i Sydvestkvarteret om onsdagen. Her fyrer de nemlig op for banko hver onsdag eftermiddag. Det kræver blot at du er medlem af Kvarterhusets Venner for at spille. Det koster 50 kr. årligt for én person, og 100 kr. for en husstand. Men så har du også mulighed for at spille banko og benytte de mange andre aktiviteter i huset – måske er du interesseret i Sangaften, stolegymnastik eller du kan gå på kunst- eller strikkeholdet. Du kan også få hjælp til IT og meget mere.

Hvor:

Junghansvej 121

6000 Kolding

Hvornår:

Onsdage kl. 13.30 til 16.00.

Pris:

Bankoplader til 10 kr. stykket. Lotteri til 2 kr. stykket.

Hjemmeside:

Fredericia Bankocenter – FDF Støtteforening

I Fredericia Bankocenter kan du spille banko hver tirsdag fra kl. 18.45. Skal sulten stilles inden start, åbnes dørene allerede kl. 17.00, hvor du kan købe pølser, slik, sodavand og kaffe. Her er hver uge en pulje på minimum 2500 kr., og der er mulighed for masser af spændende pengegevinster og kødgevinster. Fredericia Bankocenter er en støtteforening for FDF, og derfor går en del af overskuddet blandt andet til Fredericias FDF-afdeling, Landsafdelingen og Håstruplejeren.

Hold dig opdateret på foreningens Facebook. Du finder gruppen her.

Hvor:

Nørrebrogade 16

7000 Fredericia

Hvornår:

Hver tirsdag fra kl. 18.45. Dørene åbner kl. 17.00.

Pris:

Kun for medlemmer. Medlemskab kan købes for 5 kr.

Hjemmeside:

Scroll til toppen