Banko på Bornholm
Bor du på solskinsøen Bornholm, eller elsker du at holde ferie her, men savner du lidt hyggelige bankospil? Intet problem – du kan selvfølgelig også komme ud og spille banko på Bornholm. Så mangler du lidt ekstra hygge og underholdning i det bornholmske på en dag, hvor solen ikke skinner, kan du altid smutte forbi til et spil banko et af disse steder.
Østermarie Hallens Cafeteria
Kommer du et smut forbi Østermarie Hallen på Bornholm om torsdagen, kan du tage et spil banko i hallens cafeteria. Her er alle velkomne, og tager du din egen kop med, så giver arrangørerne HFS Banko kaffen. Så tag din nabo, venner eller familie med til en hyggelig bankoaften i Østermarie.
Hvor:
Idrætsvej 2
3751 Østermarie
Hvornår:
Hver torsdag kl. 18.45.
Hjemmeside:
http://www.øif.dk/index.php/afdelingerne/hfs-banko.html
Nexø Kultur- og Fritidshus
Bor du på Bornholm, eller besøger du øen, kan du sikkert ikke snige dig uden om byen Nexø. I Danmarks måske fjerneste by kan du selvfølgelig også spille banko. Og det kan du hver onsdag aften kl. 18.45. Skal sulten stilles inden spillet begynder, så byder Nexø Kultur- og Fritidshus på en varm tallerken fra kl. 17.00 – det kræver blot at du tilmelder dig senest tirsdagen før. Men så er du også helt parat til det hyggelige bankospil.
Hvor:
Gl. Postvej 27
3730 Nexø
Hvornår:
Hver onsdag kl. 18.45. Dørene åbner for varm mad kl. 17.00 til 18.30 (kræver tilmelding senest tirsdag kl. 12.00).
Hjemmeside:
https://nexoekulturogfritidshus.dk/hjem/arrangementer.html