Banko på Fyn og omegn

Er du fra Fyn og glad for banko? Måske er du på udkig efter et spil bingo i Odense? Så er du kommet til det rette sted. Her finder du nemlig en liste over de lokale bankohaller på fyn. Hvis du leder efter bingo eller banko i Jylland, kan du evt. tjekke vores lister over midtjyske bankohaller, eller måske er du til banko i hovedstadsområdet (link).

Og mens du venter på at bingocentrene og bankohallerne åbner op igen, kan du jo øve dig med online bingo lige her.

Fyns Bingo Bankocenter, Odense

Hos Fyns Bingo Bankocenter i Odense kan du som navnet siger både spille bingo og banko. Her er skruet op for hyggen og den gode stemning, når der duppes løs. Hvis sulten skal stilles inden spillet starter, kan du få dig en lækker omgang pommes frites med kyllingelår, en frikadellesandwich eller hvad med en klassisk hotter med det hele? Ikke nok med bingo og banko, så kan du også være heldig at komme til andre arrangementer som koncerter med Kandis eller John Mogensen JAM.

Hvor:

Grønløkken 1

5000 Odense C

Hvornår:

Åben alle ugens dage, bortset fra søndag. Spilstart kan variere, men er generelt omkring kl. 10.30 og 18.30. Tjek deres hjemmeside og Facebook for yderligere informationer, når de åbner op igen.

Pris:

Her kan der købes plader for ned til 20 kr. stykket.

Hjemmeside:

Gelsted Banko

Det er Gelsted Gymnastik og Idrætsforening (GGIF) der står for bankospillene hver torsdag i Gelsted Forsamlingshus. De har afholdt spillegilder siden 1960’erne, og i dag afholdes der ugentlige bankospil i forsamlingshuset. I forbindelse med Gelsted Markedet, afholdes der også store bankospil ved Holmegården. Overskuddet fra bankospillene kan kommunens ungdomsafdelinger søge til forskellige aktiviteter i ungdomsklubben.

Hvor:

Gelsted Forsamlingshus

Kingstrupvej 146

5591 Gelsted

Hvornår:

Torsdage kl. 19.00.

Pris:

Her kan der købes plader for ned til 10 kr. stykket.

Hjemmeside:

Birkende Forsamlingshus, Langeskov

Når der er bankoaften i Birkende Forsamlingshus, kan du vinde masser af godter: Kødpakker, gavekort, frispil, kontanter og meget mere. Der er masser af sjove spil med gevinster, og selvfølgelig kan du købe lidt godt til ganen undervejs. Hvis du er til kaffe og hjemmebag, kan du selvfølgelig få det, men du kan også nyde en øl eller sodavand til gode priser. Her er masser af hyggeligt samvær med ligesindede bankoglade mennesker, og chancen for at få lækre præmier med hjem.

Hvor:

Hans Tausensgade 17A

5550 Langeskov

Hvornår:

Hver anden torsdag kl. 19.00.

Pris:

Medlemskort: 25 kr., herefter koster det 10-40 kr. at spille.

Hjemmeside:

Haarby-hallerne

Skal sulten stilles? Så skal du forbi banko i Haarby-hallerne. Her afholder Haarby Boldklub Støtteforening nemlig banko hver onsdag aften kl. 19.00 hvor du har mulighed for at vinde masser af lækre kødgevinster. Du kan være heldig at vinde den helt store ugepakke, eller alt fra hamburgerryg til hakket kød eller en kvart gris.

Hvor:

Haarby-hallerne, den lille sal

Svinget 1

5683 Haarby

Hvornår:

Hver onsdag kl. 19.00.

Pris:

Priserne fremgår desværre ikke af hjemmesiden.

Hjemmeside:

Banko i Skalbjerg Borgerhus

Skalbjerg Borger- & Klubhus er et hyggeligt samlingspunkt for lokale i Skalbjerg og omegn. Lige i midten af Fyn, omgivet af smuk natur, finder du det lille borgerhus, hvor du kan spille banko hver onsdag. Her disker de op med gratis kaffe i pausen, og mulighed for at købe lidt lette måltider som ostemadder eller sandwich. Skal tørsten slukkes, kan du selvfølgelig også få øl og sodavand. Der er masser af lækre kødgevinster, samt mulighed for pengepræmier i puljespillet og super 9.

Hvor:

Skalbjerg Borger- & Klubhus

Havelundvej 2

Skalbjerg

5492 Vissenbjerg

Hvornår:

Der er bankospil hver onsdag kl. 19.00 i borgerhuset.

Pris:

Bankoplader har en stykpris på 9 kr.

Hjemmeside:

Banko i Blangstedgård, Odense

Foruden banko kan du også deltage i mange andre spændende aktiviteter i det store Hus 88 på Blangstedgårds Allé. Her er blandt andet en fotoklub, petanque, musikøvelokaler og kreative værksteder. Det er også her Odense Model Jernbane Klub og Den Fynske Stenklub holder til. Hver tirsdag kan du spille banko – det kræver blot, at du køber et medlemskab for 25 kr. årligt.

Hvor:

Hus 88

Blangstedgårds Allé 93

5220 Odense SØ

Hvornår:

Hver tirsdag kl. 18.00 til 22.00. Der er mulighed for spisning i caféen fra kl. 17.00 til 19.00.

Pris:

Fremgår ikke af hjemmesiden, men der er et medlemskab for 25 kr. årligt.

Hjemmeside:

Scroll til toppen